Kære Molly

Engang imellem føler jeg, at jeg presser Korea ned i halsen på dig, når jeg serverer koreansk mad for dig. Som regel er du nysgerrig og du er efterhånden også begyndt at have dine helt egne koreanske favoritter. Det gør mig glad og taknemmelig for, at du er min familie og vi sammen kan bygge et forhold til det land, hvori jeg er født. Jeg håber ikke du føler dig presset. Det er ikke dit ansvar at udfylde min manglende relation til min kulturelle og etniske baggrund. Du skal bare vide, at jeg nyder at lave mad til dig og jeg håber, at du en dag, hvis du skulle kaste dig ud i koreansk madlavning, kan finde inspiration her og støtte dig til den vejledning, jeg heldigvis har mulighed for at give dig.

Mad og madlavning bliver ofte forbundet med kultur, værdier, historie og familietraditioner. Mad, der bliver lavet fra bunden, ifølge sædvaner og skikke, nedarvet gennem generationer, symboliserer og nærer vores forestillinger om mad som udtryk for kærlighed, identitet og tilhørsforhold.

Uden hverken den praktiske eller kærlige vejledning fra en mor, en bedstemor eller den kollektive viden fra en hel nation, bevæger jeg mig ud i koreansk madlavning. Opskrifterne her er således mine egne bud på koreansk mad, inspireret af, hvad jeg har kunne skrabe sammen fra nettet.

Jeg har valgt at fokusere på de små retter, som koreanerne serverer til alle måltider, kaldet banchan (반찬), mest fordi de er delemad, tilberedt med omhu og lavet med ønske om timelange måltider i selskab med dig og dem, vi elsker.

Ajumma (아줌마) er en generel tiltalteform til midaldrende eller gifte kvinder i Korea, hvor det anses som uhøfligt at anvende en persons navn uden en titel. Derudover repræsenterer ordet også et kulturelt fænomen, genstand for masser af satire i Korea (lille emsig tante), men også omgærdet af respekt. En ajumma finder sig ikke i noget, er stærk, sej, varm, god til at lave mad og, ikke mindst, elsker sine børn.